Den amerikanske uafhængighed
Den amerikanske uafhængighedserklæring
Erklæringen kan ses som et produkt af den liberale tankegang, der spredte sig fra Europa på dette tidspunkt fra f.eks. John Locke. Den amerikanske uafhængighedserklæring har en meget stærk liberal tilgang til systemet, der stadig er gælder som de grundlæggende værdier for amerikanere i dag.
De 13 engelske kolonier i Nordamerika gjorde oprør mod den engelske kongemagts skatter og det de opfattede som undertrykkelse. Kolonierne havde fra de første kolonister været søgested for de befolkningslag, der ikke var ønskede i Europa; Puritanere, Kvarkerne og Amishfolket m.fl.. Man havde indført religionsfrihed og skattefrihed i kolonierne for at lokke folk over. Som velstanden voksede i kolonierne, voksede utilfredsheden tilbage i England med deres skattefrihed, da englænderne for at finansiere krige oplevede stigende skatter. Derfor indførtes skatter på importerede varer som te. Amerikanerne prøvede dog at slippe fra disse af flere veje, hvilket blot førte til nye skatter fra engelsk side. Amerikanerne var utilfredse med deres manglende repræsentation i det engelske parlament. Derfor opstod der krig på parolen ”No taxation without representation.” Krigen blev afsluttet med Uafhængighedserklæringen, der slog den amerikanske sejr og uafhængighed fast.
Forklaringen på, hvorfor datidens suveræne ene supermagt, tabte til en flok kolonister er forskellige og mange. Amerikanerne havde i første omgang en fordel ved at skulle forsvare sig og derudover havde de en sag at kæmpe for. Mange var nærmest udstødte fra Europa, og mange var ikke engang Englændere og følte derfor ingen loyalitet overfor kongen. De udstødte havde desuden oplevet en
stor frihed, og ønskede ikke at se den forsvinde - Kolonisterne havde altså en sag at kæmpe for.
Men England kæmpede ikke med fuld styrke da de var optagede af andre krige. Derfor kan USA's afhængighed og demokratiets
etablering ses som en ofring fra englændernes side, fordi de ikke prioriterede deres forsvar af Nordamerika særlig højt.
Uafhængighedserklæringen, der slog sejren fast, blev underskrevet den 4. juli 1776 af en lang række prominente politikere på daværende tidspunkt, der repræsentere de 13 nu tidligere kolonier, her i blandt Benjamin Franklin, Thomas Jefferson og fætrene John og Samuel Adams.
I denne historiske erklæring fremstår motivet klart og tydeligt, nemlig at:
”alle mennesker er skabt lige, og at de er deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, her i blandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke”.
Den liberale tankegang bliver også udtrykt i argumentationen hvor der særligt er kritik af den engelske konge George d. 3s ”krænkelser og overgreb” som det udtrykkes i erklæringen. Det er således et opgør med ”tyranniet” og understreger at revolutionen er nødvendig og ikke er bygget på små ubetydelige eller forbigående årsager. Erklæringens klare tendens er således liberal og frihedssøgende, hvilket stadig den dag i dag er klare målsætninger i Amerika.
Sejreren blev demokratiets største sejr til dato, og det amerikanske demokrati var langt mere omfattende end noget hidtil set, hvilket nok skal ses som et resultat af tiden, hvori revolutionen opstod, hvor det netop var individet, der var i fokus og frihedstankerne strømmede ud.
Erklæringen kan ses som et produkt af den liberale tankegang, der spredte sig fra Europa på dette tidspunkt fra f.eks. John Locke. Den amerikanske uafhængighedserklæring har en meget stærk liberal tilgang til systemet, der stadig er gælder som de grundlæggende værdier for amerikanere i dag.
De 13 engelske kolonier i Nordamerika gjorde oprør mod den engelske kongemagts skatter og det de opfattede som undertrykkelse. Kolonierne havde fra de første kolonister været søgested for de befolkningslag, der ikke var ønskede i Europa; Puritanere, Kvarkerne og Amishfolket m.fl.. Man havde indført religionsfrihed og skattefrihed i kolonierne for at lokke folk over. Som velstanden voksede i kolonierne, voksede utilfredsheden tilbage i England med deres skattefrihed, da englænderne for at finansiere krige oplevede stigende skatter. Derfor indførtes skatter på importerede varer som te. Amerikanerne prøvede dog at slippe fra disse af flere veje, hvilket blot førte til nye skatter fra engelsk side. Amerikanerne var utilfredse med deres manglende repræsentation i det engelske parlament. Derfor opstod der krig på parolen ”No taxation without representation.” Krigen blev afsluttet med Uafhængighedserklæringen, der slog den amerikanske sejr og uafhængighed fast.
Forklaringen på, hvorfor datidens suveræne ene supermagt, tabte til en flok kolonister er forskellige og mange. Amerikanerne havde i første omgang en fordel ved at skulle forsvare sig og derudover havde de en sag at kæmpe for. Mange var nærmest udstødte fra Europa, og mange var ikke engang Englændere og følte derfor ingen loyalitet overfor kongen. De udstødte havde desuden oplevet en
stor frihed, og ønskede ikke at se den forsvinde - Kolonisterne havde altså en sag at kæmpe for.
Men England kæmpede ikke med fuld styrke da de var optagede af andre krige. Derfor kan USA's afhængighed og demokratiets
etablering ses som en ofring fra englændernes side, fordi de ikke prioriterede deres forsvar af Nordamerika særlig højt.
Uafhængighedserklæringen, der slog sejren fast, blev underskrevet den 4. juli 1776 af en lang række prominente politikere på daværende tidspunkt, der repræsentere de 13 nu tidligere kolonier, her i blandt Benjamin Franklin, Thomas Jefferson og fætrene John og Samuel Adams.
I denne historiske erklæring fremstår motivet klart og tydeligt, nemlig at:
”alle mennesker er skabt lige, og at de er deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, her i blandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke”.
Den liberale tankegang bliver også udtrykt i argumentationen hvor der særligt er kritik af den engelske konge George d. 3s ”krænkelser og overgreb” som det udtrykkes i erklæringen. Det er således et opgør med ”tyranniet” og understreger at revolutionen er nødvendig og ikke er bygget på små ubetydelige eller forbigående årsager. Erklæringens klare tendens er således liberal og frihedssøgende, hvilket stadig den dag i dag er klare målsætninger i Amerika.
Sejreren blev demokratiets største sejr til dato, og det amerikanske demokrati var langt mere omfattende end noget hidtil set, hvilket nok skal ses som et resultat af tiden, hvori revolutionen opstod, hvor det netop var individet, der var i fokus og frihedstankerne strømmede ud.