Aristoteles
En af antikkens helt store tænkere var filosoffen Aristoteles, der også kaldtes ”Videnskabens fader”grundet han som den første indsamlede og derefter grundigt inddelte empiri. Dog er han særligt kendt for hans tanker om demokratiet. Disse er bl.a. nedskrevet i teksten ”Statslære” hvori Aristoteles stiller spørgsmålstegn ved hvorledes magten skal fordeles mellem individet og fællesskabet.. Samtidig ønskede Aristoteles at definere det allerede dengang flyvske begreb demokrati og undersøge hvilke principper der ligger til grund for magtfordelingen i et samfund.
Statslære:
Værket statslære er skrevet i tiden 384 f.Kr.-322 f.Kr og henvender sig primært til de lærde i det græske samfund.
I værket fastslår Aristoteles at mennesket er et politisk væsen og at det først er i et politisk fællesskab at mennesker sammen kan opnå resultater. Ydermere definerer Aristoteles hans ide om ”de rigtige forfatninger”, som det står skrevet:
”…det almene vel er skabt i overensstemmelse med den strenge retfærdigheds krav, og at disse derfor er de rigtige forfatninger medens de der er skabt udelukkende med henblik på de herskendes vel er forfejlede og afvigelser”.
Netop retfærdigheden spiller en stor rolle gennem hele værket, og derfor understeger Aristoteles også, at det er uretfærdigt, hvis de har magten og derved tager de fattiges ord, men at det samtidig også er uretfærdigt hvis de fattige har magten og tager de riges ejendom. Derfor skal man ifølge Aristoteles fordel magten på forskellige politiske instanser, hvor lærde har hovedandelen af magten, men bønder ikke skal udelukkes for deltagelse. Bønderne har ifølge Aristoteles ikke den fornødne dømmekraft, men kan sammen med de bedre klasse forene deres viden til gavn for staten. Bl.a. Aristoteles tanker om opdelingen af magten, er siden hen blevet videreudviklet i det moderne demokrati.
Aristoteles opfattelse af staten og dennes styring menes at have været særdeles grundlæggende for flere af antikkens bystater. Aristoteles var Platons elev, og det er derfor også en interessant kilde, fordi man kan se ændringen af begrebet og opfattelse af demokratiet indenfor ganske kort tid, der dog stadig i grundtræk er negativ - nok igen grundet samfundets struktur
Nedenfor ses et skema, der jf. Aristoteles overbevisning inddeler styrerformerne i hhv. rigtige styrerformer og vrangbilleder af styrerformer.