Oplysningstiden
Hvorfor opstod oplysningstiden?
Tredveårskrigen sluttede i 1648, og blandt andet dette gav grobund for det, vi i dag kender som oplysningstiden.
Krigens afslutning åbnede op for handelen og udbredelsen af idéer, samtidig gav fredstiden mulighed for opbygning af de centraleuropæiske stater, der havde været implementeret i krigen. Der opstod fortsat krige, men disse efterfølgende års krige var kendetegnet ved ikke, at være særligt hårde ved civile, hvilket medførte en optimisme og tro på vækst og viden i den snarlige fremtid. I slutningen af 17- århundrede og starten på 18. havde enevælden sin storhedstid i Europa. Med undtagelse og Holland og Sverige samt England, der i 1688 oplevede deres ”Glorious Revolution,” der efter krig mod den katolske kong Jacob 2., indsatte Vilhelm 3. på betingelse af, at parlamentet skulle godkende fremtidige skatter og mod at rejse en hær. Det er dog vigtigt at understrege, at det engelske parlament ikke var demokratisk valgt.
Muligheden med handel, der eksploderede blandt andet pga. freden i 1648 skabte langsomt en ny klasse af
købmænd, der tjente styrtende med penge på handel med orienten, Europa og Mellemøsten. Dette gav atter behov for nye erhverv som bankvæsen og advokater, der ligeledes tjente godt. Fredstiden medførte ligeledes udvekling af opfindelser og ny teknologi, der kunne sælges videre for at blive videreudviklet og yderligere forbedret.
Tiden oplevede fødslen af en helt ny klasse, borgerskabet. Disse havde ingen indflydelse trods deres store økonomiske ressourcer, og der opstod utilfredshed blandt nogle af disse. Kirken havde i århundrede prædiket om det jordiske livs pinsler, men der opstod nu skepsis omkring dette, og troen på individets unikhed og mulighed for forbedring af tilværelsen på jorden blev udbredt. Der opstod ligeledes utilfredshed, da Frankrigs solkonge Ludwig 14. valgte at ophæve Nantes-ediktet, der siden 1598 havde tilladt protestanter i Frankrig frit at dyrke deres religion, ophævelsen medførte blandt andet at flere hundredetusinde franske protestanter flyttede ud af landet.
Disse er nogle af de væsenligste struktur og aktør forklaringer på, hvorfor nye tanker kunne blomstre i det, vi i dag kender som oplysningstiden, og hvordan beslutninger medførte revolutioner og krav på bedre forhold.
Tredveårskrigen sluttede i 1648, og blandt andet dette gav grobund for det, vi i dag kender som oplysningstiden.
Krigens afslutning åbnede op for handelen og udbredelsen af idéer, samtidig gav fredstiden mulighed for opbygning af de centraleuropæiske stater, der havde været implementeret i krigen. Der opstod fortsat krige, men disse efterfølgende års krige var kendetegnet ved ikke, at være særligt hårde ved civile, hvilket medførte en optimisme og tro på vækst og viden i den snarlige fremtid. I slutningen af 17- århundrede og starten på 18. havde enevælden sin storhedstid i Europa. Med undtagelse og Holland og Sverige samt England, der i 1688 oplevede deres ”Glorious Revolution,” der efter krig mod den katolske kong Jacob 2., indsatte Vilhelm 3. på betingelse af, at parlamentet skulle godkende fremtidige skatter og mod at rejse en hær. Det er dog vigtigt at understrege, at det engelske parlament ikke var demokratisk valgt.
Muligheden med handel, der eksploderede blandt andet pga. freden i 1648 skabte langsomt en ny klasse af
købmænd, der tjente styrtende med penge på handel med orienten, Europa og Mellemøsten. Dette gav atter behov for nye erhverv som bankvæsen og advokater, der ligeledes tjente godt. Fredstiden medførte ligeledes udvekling af opfindelser og ny teknologi, der kunne sælges videre for at blive videreudviklet og yderligere forbedret.
Tiden oplevede fødslen af en helt ny klasse, borgerskabet. Disse havde ingen indflydelse trods deres store økonomiske ressourcer, og der opstod utilfredshed blandt nogle af disse. Kirken havde i århundrede prædiket om det jordiske livs pinsler, men der opstod nu skepsis omkring dette, og troen på individets unikhed og mulighed for forbedring af tilværelsen på jorden blev udbredt. Der opstod ligeledes utilfredshed, da Frankrigs solkonge Ludwig 14. valgte at ophæve Nantes-ediktet, der siden 1598 havde tilladt protestanter i Frankrig frit at dyrke deres religion, ophævelsen medførte blandt andet at flere hundredetusinde franske protestanter flyttede ud af landet.
Disse er nogle af de væsenligste struktur og aktør forklaringer på, hvorfor nye tanker kunne blomstre i det, vi i dag kender som oplysningstiden, og hvordan beslutninger medførte revolutioner og krav på bedre forhold.