De feudale samfundsstrukturer
Det feudale samfund er stærkt repræsenteret i Europa i middelalderen, altså i perioden fra ca. 500-1500. Datidens samfund var struktureret omkring et lenssystem, hvilket vil sige at de enkelte dele(len) af riget styres af stormænd udvalgt af Kongen. Disse stormænd havde således rådighed over et vist område og dets indtægter. Til gengæld skulle stormændene afgive militærtjeneste til konge og sværge ham troskab. Samtidig med den klasseopdeling blandt konger, stormænd og bønder spillede kirken i datiden feudale samfund et yderst central rolle. Også her ses en hierarkisk opbygning hvor Paven besad den højeste magt. Selvom der er tale om to instanser i samfundet havde de et tæt samarbejde, hvilket blot forstærkede klasseopdelingen i samfundet. Den markante klasseopdeling bevirker, at kongen og paven er øverst placeret og sidder på magten. Herunder i hierarkiet finder man adelen og biskopperne, og under disse samfundets mere jævne folk. Opdelingen af det feudale samfund er illustreret ovenfor i hhv. de kirkelige strukturer og det verdslige strukturer.