Demokrati som slagord
Den Kolde Krig mellem de to supermagter USA og Sovjetunionen, var i høj grad en krig på ideologi, selvom en neo-realist vil hævde, at "krigen" blot var en naturlig magtkamp i en bipolær verdensorden. Kommunismen stod overfor demokratiet, og der opstod i kølvandet på dette, et kapløb mellem de to supermagter om at omforme statsstyret i så mange påvirkelige lande (primært ulande) som muligt - for at styrke egen position overfor modparten som medvirkende, men betydningsfuld årsag.
Demokratiet var blevet et slagord, og USA gik i krig for demokratiet i Vietnam og forsøgte at invadere Cuba. I USA var (og er) der en udpræget holdning om, at det er USA's skæbne, og vigtigste job, at sprede demokratiet - jf. det såkaldte "Manifest Destiny."
I de seneste år har man set "use of force" fra USA, hvis formål var at omvælte regimer og indføre demokrati. Man har set flere Europæiske lande, herunder Danmark, støtte op og hjælpe til. EU-samarbejdet bliver med årene mere omfattende, og EU begynder ligeledes et "neo-imperialistisk" program, hvor nabolande til EU opnår handelsaftaler og økonomisk hjælp ved at indføre demokrati og give befolkningerne rettigheder. EU's bløde magt er en idealistisk tankegang, hvor EU-landene er overbeviste om, at udbredelse af demokrati er bedst for alle og vil betyde fred. EU høstede frugten af sit arbejde, ved at i 2012 modtage Nobels fredspris for kontinuerende arbejde for fred. USA's brug af hård magt, bunder også i idealismen, og der er ligeledes en tro på, at demokratiet er den bedste styreform, og indførelse af dette vil medføre varig fred på den internationale scene.
Demokratiet var blevet et slagord, og USA gik i krig for demokratiet i Vietnam og forsøgte at invadere Cuba. I USA var (og er) der en udpræget holdning om, at det er USA's skæbne, og vigtigste job, at sprede demokratiet - jf. det såkaldte "Manifest Destiny."
I de seneste år har man set "use of force" fra USA, hvis formål var at omvælte regimer og indføre demokrati. Man har set flere Europæiske lande, herunder Danmark, støtte op og hjælpe til. EU-samarbejdet bliver med årene mere omfattende, og EU begynder ligeledes et "neo-imperialistisk" program, hvor nabolande til EU opnår handelsaftaler og økonomisk hjælp ved at indføre demokrati og give befolkningerne rettigheder. EU's bløde magt er en idealistisk tankegang, hvor EU-landene er overbeviste om, at udbredelse af demokrati er bedst for alle og vil betyde fred. EU høstede frugten af sit arbejde, ved at i 2012 modtage Nobels fredspris for kontinuerende arbejde for fred. USA's brug af hård magt, bunder også i idealismen, og der er ligeledes en tro på, at demokratiet er den bedste styreform, og indførelse af dette vil medføre varig fred på den internationale scene.