Montesquieu
Charles de Montesquieu er en fransk tænker, der levede fra 1689-1755. Montesquieu ønskede ikke at fremlægge en ideel samfundsteori, da han mente, at hver styreform har dens betingelser og forklaringer. I stedet undersøgte han forskellene og udviklingen i de forskellige teorier. En hel central pointe fra Montesquieu er, at staten hoved formål skal være at sikre borgerne frihed og i særdeleshed retssikkerhed. Derfor argumentere Montesquieu for, at man skulle adskille statens funktioner ud i tre. Dermed er Montesquieu ophavsmanden til ”magtens tredeling” en fordeling af magten som den dag i dag er en afgørende del af demokratiet.
John Locke
John Locke (1632-1704) var en engelsk politisk tænker, som primært var fortaler for den enkeltes frihed. Lockes afhandling ”om styreformen” havde til formål at argumentere mod enevælden men også at forsvare individet rettigheder. Locke var forkæmper for det liberale demokrati hvilket bl.a. afspejles i hans grundsynspunkt om, at ethvert menneske har en umistelig ret til ”liv, frihed og ejendom”. Derfor understreger Locke også, at det er statens hovedopgave at beskytte menneskets rettigheder, da en stat kun kan opnå støtte fra et folk der har givet deres samtykke til netop denne stat. Hertil ligger også et fornuftsargument. Locke understreger, at mennesket er fornuftigt og derfor vil vælge fornuftigt, såfremt mennesket her muligheden. Derfor mener Locke også, at jo friere et menneske er, jo mere fornuftigt bliver mennesket og vil derfor træffe de rigtige valg. Lockes tiltænkes den dag i dag stor ære for hans betydning for det liberale demokrati. Ydermere argumentere Locke for demokratiet ud fra mennesket naturtilstand (jf. Hobbes) hvor han understreger at den udøvende magt er den øverste men det er vigtigt at denne er retfærdig og stemmer overens med befolknings overbevisning og syn på retfærdighed. Værket tendenser til den liberale tankegang om personlig frihed og den dertilhørende private ejendomsret ukrænkelighed.