Platons syn på staten
Selvom demokratiet vandt frem i det antikken Grækenland, var det ikke alle, der bød det lige velkommen. En af kritikerne heraf er Platon, som i sin værket ”Staten” bl.a. udtrykker hans holdning til idealstaten - altså ideen om den ideele indrettning af staten sammen med den ideelle lovgivning og styreform. Her nævner Platon ikke demokratiet som forudsætning for en god stat, men derimod et vidensaristokrati hvor oplyste og lærde skulle styre staten. Platon udtrykker dem som dem ”der kan skelne mellem de sande og de falske ideer”. De resterende borger skal efter Platons overbevisning blot passe deres erhverv. Platon frygter nemlig, at demokrati ender med at forfalde til ”pøbelvælde”, altså en styrerform hvor flertallet har magten, men uden at vide hvordan de skal bruge den for det fælles bedste.
Platon grundlagde det første "universitet," der i bund og grund var en skole for tænkere. De rige og betydningsfulde grækere sendte deres sønner hertil, for at de skulle blive lærde. Platons synspunkter er derfor vigtige, da hans tanker blev spredt til betydningsfulde mænd, der grundet strukturen spillede en altafgørende rolle for styringen af de græske bystater.
Platon grundlagde det første "universitet," der i bund og grund var en skole for tænkere. De rige og betydningsfulde grækere sendte deres sønner hertil, for at de skulle blive lærde. Platons synspunkter er derfor vigtige, da hans tanker blev spredt til betydningsfulde mænd, der grundet strukturen spillede en altafgørende rolle for styringen af de græske bystater.