Det antikke græske samfund
Billedet illustrerer fint det antikke Grækenlands styring gennem tiderne
Demokratiopfattelse - før og nu
For at forstå det moderne demokrati og den opfattelse vi i dag har af demokratiet, er man først og fremmest nødt til at forstå de første tanker om demokratiet. Hvad Vesten i dag anser for den eneste rigtig styreform har ikke altid haft det samme gode ry, hvilket blot understreger, at demokratiet er et koncept under konstant udvikling. Vi har til dette afsnit valgt tekster der viser de forskellige holdninger i det græske samfund, både nogen som er for demokratiet og nogen som er i mod. Dette er gjort for at illustrere de blandede holdninger der var til demokratiets i dets tidligere udvikling og for at oplyse om de evt. negative sider ved demokratiet. Det er desuden interessant at kigge på, hvordan de der "opfandt" selv så på opfindelsen.
Det antikke græske samfund
Tiden omkring det 8. århundrede f.Kr. var det græske samfund opbygget af bystater som fx Athen, Troja og Sparta, der tilsammen udgjorde det hellenistiske rige, med en geografiskplacering omkring Middelhavet og Sortehavet.
Bystaterne var styret af en enkel mand, der grundet hans rigdom, viden og fremfærd styrede staten med hård
hånd. Han var ikke nødvendigvis folkevalgt, men havde ofte en væsentlig tilslutning og opbakning fra befolkningen.
Men modviljen mod datidens samfund og struktur var stor og derfor blomstrede tanker og ideer om nye former bl.a. demokrati som modreaktion. Efter i opgør i bystaten Athen i 507 f.Kr. vandt de demokratiske tanker, og derved var grundstenene til demokratiet lagt. Der blev oprettet folkeforsamlinger hvor udvalgte borgere mødes og fastlage lovgivningen. Til trods for, at ikke alle borger havde medindflydelse, var denne proces en vigtigt skridt for det demokrati vi kender i dag.
Samfundsopdelingen bar dog fortsat præg af en hierarkisk opbygning, hvor mændene besad al magten og penge samtidig var
vejen til indflydelse. Bystaten Athen havde fx mellem en kvart og en halv million indbyggere, hvoraf en tredjedel var slaver og altså uden rettigheder og indflydelse. Antallet af borgere med reel indflydelse (stemmeret) var mellem
30.000-40.000. Ej heller ikke bønderne deltog aktivt i samfundsdebatten, men blev gennem det berømte græske teater alligevel opdateret på statens politik og aktuelle problemstillinger. Grundet kvinders lave placering i samfundet var teateret og dermed også debatten forbeholdt mænd - og selv kvindelige roller på teatret blev spillet af mandlige skuespillere.
For at forstå det moderne demokrati og den opfattelse vi i dag har af demokratiet, er man først og fremmest nødt til at forstå de første tanker om demokratiet. Hvad Vesten i dag anser for den eneste rigtig styreform har ikke altid haft det samme gode ry, hvilket blot understreger, at demokratiet er et koncept under konstant udvikling. Vi har til dette afsnit valgt tekster der viser de forskellige holdninger i det græske samfund, både nogen som er for demokratiet og nogen som er i mod. Dette er gjort for at illustrere de blandede holdninger der var til demokratiets i dets tidligere udvikling og for at oplyse om de evt. negative sider ved demokratiet. Det er desuden interessant at kigge på, hvordan de der "opfandt" selv så på opfindelsen.
Det antikke græske samfund
Tiden omkring det 8. århundrede f.Kr. var det græske samfund opbygget af bystater som fx Athen, Troja og Sparta, der tilsammen udgjorde det hellenistiske rige, med en geografiskplacering omkring Middelhavet og Sortehavet.
Bystaterne var styret af en enkel mand, der grundet hans rigdom, viden og fremfærd styrede staten med hård
hånd. Han var ikke nødvendigvis folkevalgt, men havde ofte en væsentlig tilslutning og opbakning fra befolkningen.
Men modviljen mod datidens samfund og struktur var stor og derfor blomstrede tanker og ideer om nye former bl.a. demokrati som modreaktion. Efter i opgør i bystaten Athen i 507 f.Kr. vandt de demokratiske tanker, og derved var grundstenene til demokratiet lagt. Der blev oprettet folkeforsamlinger hvor udvalgte borgere mødes og fastlage lovgivningen. Til trods for, at ikke alle borger havde medindflydelse, var denne proces en vigtigt skridt for det demokrati vi kender i dag.
Samfundsopdelingen bar dog fortsat præg af en hierarkisk opbygning, hvor mændene besad al magten og penge samtidig var
vejen til indflydelse. Bystaten Athen havde fx mellem en kvart og en halv million indbyggere, hvoraf en tredjedel var slaver og altså uden rettigheder og indflydelse. Antallet af borgere med reel indflydelse (stemmeret) var mellem
30.000-40.000. Ej heller ikke bønderne deltog aktivt i samfundsdebatten, men blev gennem det berømte græske teater alligevel opdateret på statens politik og aktuelle problemstillinger. Grundet kvinders lave placering i samfundet var teateret og dermed også debatten forbeholdt mænd - og selv kvindelige roller på teatret blev spillet af mandlige skuespillere.