Skældsord, slagord eller fyldord?
Antikkens frygt for demokratiets pøbelstyre afspejlede direkte samfundets struktur og kvinder, slaver mm. var ikke del af beslutningsprocessen, derfor betragtes det græske demokrati i dag ikke som et fuldendt demokrati.
Men ingen spår tvivl om, at demokratiet blev født i Grækenland. Dette gjorde man imidlertid anderledes i USA, hvor demokratiet favnede meget bredere, men var stadig forbeholdt hvide ældre mænd. Man holdt altså stadig
kvinder OG slaver ude. Hvis man kigger på kvinderne, opnåede de først stemmerat i det 20. århundrede på globalt plan - derfor vil nogle også hævde, at demokratiet først da opnåede legitimitet. Vi har i vores eget Danmark nu haft
demokrati i mere end 150 år, og demokratiet møder stadig bred opbakning blandt befolkningen. Men demokratiet synes
siden afslutningen på anden verdenskrig, at involvere flere og flere mennesker - medlemskab af f.eks. FN, NATO og senere EU kan hævdes langsomt at marginalisere den demokratiske stemme. Kigger man fra Grækenland til det
vestlige demokrati i dag er det kendetegnet ved at i stadig grad at omfavne flere - fra få gamle mænd til den brede befolkning af mænd og kvinder samt unge og gamle. Man har indenfor de seneste år diskuteret, hvorvidt 16-årige skal lov at stemme. Demokratiet skal inddrages i flere ting, og sammen med flere mennesker, hvilket kan medføre en frygt for, at den enkelte kan
gå tabt i demokratiet fordi demokratiet mister sin særlige status som noget specielt værdifuldt, som noget man skal værne om. At gå i krig for demokratiet kan i medføre en form for distancering for demokratibegrebet, hvor man forbinder det
med noget negativt, hvis ikke i de i forvejen demokratiske lande, så de lande man forsøger at påvirke. Demokratiet synes stadig at være et slagord, men man skal måske værne bedre for demokratiet for at undgå det bliver et fyldord og i værste fald et skældsord. Dog skal det slås fast, at demokratiet jo er folkets styre, og det derfor også er op til dem(os) at vurdere, hvorvidt demokratiet er et skældsord, et slagord eller et fyldord...
Men ingen spår tvivl om, at demokratiet blev født i Grækenland. Dette gjorde man imidlertid anderledes i USA, hvor demokratiet favnede meget bredere, men var stadig forbeholdt hvide ældre mænd. Man holdt altså stadig
kvinder OG slaver ude. Hvis man kigger på kvinderne, opnåede de først stemmerat i det 20. århundrede på globalt plan - derfor vil nogle også hævde, at demokratiet først da opnåede legitimitet. Vi har i vores eget Danmark nu haft
demokrati i mere end 150 år, og demokratiet møder stadig bred opbakning blandt befolkningen. Men demokratiet synes
siden afslutningen på anden verdenskrig, at involvere flere og flere mennesker - medlemskab af f.eks. FN, NATO og senere EU kan hævdes langsomt at marginalisere den demokratiske stemme. Kigger man fra Grækenland til det
vestlige demokrati i dag er det kendetegnet ved at i stadig grad at omfavne flere - fra få gamle mænd til den brede befolkning af mænd og kvinder samt unge og gamle. Man har indenfor de seneste år diskuteret, hvorvidt 16-årige skal lov at stemme. Demokratiet skal inddrages i flere ting, og sammen med flere mennesker, hvilket kan medføre en frygt for, at den enkelte kan
gå tabt i demokratiet fordi demokratiet mister sin særlige status som noget specielt værdifuldt, som noget man skal værne om. At gå i krig for demokratiet kan i medføre en form for distancering for demokratibegrebet, hvor man forbinder det
med noget negativt, hvis ikke i de i forvejen demokratiske lande, så de lande man forsøger at påvirke. Demokratiet synes stadig at være et slagord, men man skal måske værne bedre for demokratiet for at undgå det bliver et fyldord og i værste fald et skældsord. Dog skal det slås fast, at demokratiet jo er folkets styre, og det derfor også er op til dem(os) at vurdere, hvorvidt demokratiet er et skældsord, et slagord eller et fyldord...